torsdag den 16. juni 2011

Opgave 3: Fortælling med tekst og billeder.






















En rigtig glad mand, som holdt umådeligt meget af alfer, gik sig en tur i skoven. I en skovsø mente ham at se de dejligste alfer ude på en ø, og kunne ikke modstå at kaste sig i vandet for at svømme ud til alferne på øen. Desværre viste alferne sig at være små troldeunger som drillede manden ved at kaste tang på ham. Manden blev ude af sig selv af rædsel og skyndte sig langt væk fra skoven.

torsdag den 9. juni 2011

Opgave 4: Hjælp jeg dør!

Tro det eller ej, men for en lettere animeret mand opleves et møde med små trolde i en skovsø således, cirka:

Photobucket

tirsdag den 31. maj 2011

Øvelse 2, 3: Effekter på billeder









Tredje øvelse i PaintNet: Jeg har igen brugt et foto af sufw og lavet konturen om, så det ligner et vævet vægtæppe, synes jeg da. Dette at kunne illudere forskellige materialer, vil kunne give nogle spændende diskussioner i den pædagogiske relation, om hvad der er virkelighed, og hvad der er en illusion i vores medieverden.

Øvelse 2, 2, popart







Her ses hvordan man kan arbejde med flader i billedet, ikke? Det er udfordrende på den måde at opleve sig selv som flader i et billede og ikke som sig selv ...

Manden I Skovsøen





Jeg faldt over en fotograf på flickr, som kalder sig sufw:






Opgave 5 Lydfortælling: Skovsøen

En mand i en skov er ret vild med næsten nøgne alfer. Hør historien her:

Arbejdet med lydprogrammet har været en a-ha oplevelse. Jeg har aldrig rigtig forstået lyd før, men kan sagtens se fidusen i en pædagogisk aktivitet med fx børn og unge. Med enkle midler kan man levendegøre en fortælling/oplevelse.

onsdag den 7. april 2010

Resumé af Børns mundtlige legekultur


Resumé af Povl Bjerregaard: Børns mundtlige legekultur


Kapitlet beskæftiger sig med mundtlige udtryksformer i børns legekultur. Dvs. vittigheder, gåder, gyserfortællinger og rim og remser. Disse opfattes som en del af et kulturelt og socialt liv og udtryksformerne er i evig dynamisk forandring. Da børns legekultur tilegnes gennem medvirken og gentagelse i og af legen udfoldes udtryksformerne primært i børnenes voksen-frie zoner. Forældre og søskende har dog en betydning for tilegnelse af glæden ved leg med sproget og for udvikling af den humoristiske sans. Den mundtlige legekultur videregives nemlig enten vertikalt (fra voksen til barn) eller horisontalt (fra barn til barn)formentlig oftest skråt oppefra og ned (fra større børn til de mindre). Endelig påvirkes børn af mediernes og institutioner i overleverings processer. Medierne tilbyder det råstof, der udvindes børnene imellem. Børn bruger sprog og fortællinger på mange måder. Kendskab til disse er vigtigt for pædagogens forståelse for børns liv og derved for relationen til børnegruppen.
Gådeformen er urgammel og forbundet med religion, opdragelse og leg i sin spørgsmål- svaropbygning. Konkurrencemomentet i gådeformlen appellerer til mange børn. Gåden evner at træne, især de mindre børn, i at opleve ord abstrakte og til at koble disse abstraktioner på nye måder i overførte betydninger og metaforer. Indimellem forstår børnene ikke vittighederne, og ind imellem er der heller ikke noget at forstå. Dette gør sig i sær gældende for de 6-åriges hjemmebryggede vitser, hvor fx gådeformlen er erobret og beherskes men indholdet mangler, dvs., at svarende ikke kan forbindes med spørgsmålene.
Ikke at forstå en joke kan være skrækkeligt pinagtigt at skulle indrømme, da det ekskluderer. Men omvendt er en vigtig del af samværet i mundtliglegekultur dog den kommenterende, støttende forklarende kommunikation sideløbende med selve fortællingen. Det større barn udvikler opmærksomhed på tilhørernes reaktioner. Dette er grunden til, at den samme fortælling kan forekomme i mange varianter.